Løgstør

Penge til ny Ranum Hal

RANUM:En bevilling på godt 10,2 mio. kr. til en ny hal i Ranum. Det beløb har Løgstør Kommunes undervisnings- og kulturudvalg netop frigivet, så man kan komme videre i processen med den nye hal i Ranum. En del af pengene skal bruges til Løgstør Kommunes køb af den eksisterende gymnastiksal, omklædning og arealer som er ejet af seminariet i Ranum. Planen er, at disse eksisterende lokaler skal bygges sammen med den nye Ranum Hal, der også kommer til at rumme natursportscenter. Udover sportslige aktiviteter er planen også, at der skal være plads til kulturelle aktiviteter i hallen.