Penge til PULS

En halv million til øens foreninger

Lone Poulsen fra TRYGfonden overrakte check til Louise Kjærsgaard Bertelsen, der er projektleder på PULS-projektet. Privatfoto

Lone Poulsen fra TRYGfonden overrakte check til Louise Kjærsgaard Bertelsen, der er projektleder på PULS-projektet. Privatfoto

MORS:Der var ros til øens foreningsliv, da Lone Poulsen forleden overrakte en check på knap 500.000 kr. til støtte for det lokale PULS-projekt.

- Vi i TRYGfonden glæder os over, at foreningerne på Mors tager så aktivt del i løsningen af vores alle sammens store samfundsudfordring med hensyn til inaktive og overvægtige børn og unge. Det duer ikke, at op mod hvert femte barn på Mors ikke får del i den bevægelsesglæde og det foreningsfællesskab, som vi ved er så sundt for os alle, sagde Lone Poulsen, der er valgt ind i den lokale ”Tryghedsgruppe” i region Nordjylland.

Pengene skal gøre det muligt at fuldføre det tredje og sidste år af PULS-projektet, som oprindeligt startede under DGI Nordvest. Da afdelingen blev nedlagt, sagde VIF ja til at tage over, og Louise Kjærsgaard Bertelsen, der har været tovholder fra starten, blev tilkøbt som projektleder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.