Askildrup

Penge til pynt

Sådan vil de kommunale kroner til renovering af torve og anlæg i landbyerne komme til at pynte: I Lyngby vil borgerforeningen gerne have lavet en skulptur ud af et udgået elmetræ, der står i det grønne område ved byens tidligere skole. Skulturen skal laves af Jeppe Sig Vestergaard, som beregner sig 12.000 kroner plus moms for opgaven, altså 13.125 kr. Tilskud 13.000 kr. I Korup får borgerforening 12.600 kr. til forskønnelse af udenomsarealer. Askildrup Bylaug, hvor alle bestyrelsesmedlemmer på nær ét i øvrigt venter barn, får 9000 kr. til istandsættelse af fællesarealet ved bækken. Smidie Borgerforening får 25.000 kr. til en naturkunst skulpturpark, som man mener vil være en god profilering af en by med 27 huse. Siem får 26.000 kr., så man kan forskønne oplagspladsen bag forsamlingshuset. F. eks. vil man gerne have en kæmpesten eller kunst i stedet for et rhododendronbed, som "ikke tager sig for godt ud".