Hals

Penge til Skanse-udvikling

Aalborg Kommunes udvalg for sundhed og bæredygtig udvikling har sagt ja til en bevilling på 70.000 kroner, som skal bruges til at videreudvikle ideerne om nye faciliteter og aktiviteter på Hals Skanse.

Ifølge rådmand Thomas Kastrup-Larsen (S) er der både tale om et historisk og formidlingsmæssigt spændende initiativ, og han glæder sig også over, at projektet medfinansieres af andre. - Lykkes det at realisere planerne, vil det formentlig også bidrage til den positive udvikling, vi har set i Hals i de seneste år, tilføjer han.