Penge til Skousen, Laubek og Halberg

Musik 4. april 2003 08:00

Sangerne Niels Skousen, Randi Laubek og Poul Halberg har modtaget Danske Sangskrivere og Komponisters Forenings hæderspriser, som består af foreningens statuette og en check på 25.000 kroner. Foreningen uddelte desuden "Spil Dansk Prisen" til Radio Jazz og Club Junction. Som navnet antyder, er "Spil Dansk Prisen" tiltænkt institutioner og personer, der har gjort en særlig indsats for at fremme dansk musik. En nyindstiftet Ærespris blev uddelt til den 89-årige børnemusikkomponist Grethe Agatz i respekt for hendes evne til at nå efterhånden mange generationer børn med sin musik. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...