Pandrup

Penge tilbage, men også hævet takst for varme

Rygning intet problem, for alle ryger - sådan ser Arbejdstilsyn ikke på det

Jetsmark Energiværk skal have installeret et rygerum. Arkivfoto: Martin Damgård

Jetsmark Energiværk skal have installeret et rygerum. Arkivfoto: Martin Damgård

JETSMARK:Der var intet under eventuelt på Jetsmark Energiværks generalforsamling torsdag i Jetsmarkhallen. - For folk ville ud for at ryge, inden vi skulle have snitter med ost og rullepølse og brændevin. Der er totalt rygeforbud i hele Jetsmarkhallen, fortæller formanden for Jetsmark Energiværk A.m.b.a., Ole Olesen, Pandrup. Derimod skal der indrettes et rygerum på energiværket. Alle ryger - Alle medarbejderne ryger. Da Arbejdstilsynet var der, fik værket de fineste smiley¿er for det hele såsom sikkerhed. Da der blev spurgt til rygning, var svaret, at det gik rigtig godt, for alle røg. Den går ikke. Der skal udarbejdes en rygepolitik og indrettes et rygerum. Vi har ikke bestemt, hvor det skal være, fortsætter ikke-rygeren Ole Olesen. 22 af 1500 mulige deltog i generalforsamlingen. Der er et overskud på 136.491 kr. Alligevel hævedsbudgetprisen i denne sæson fra 460 kr. til 485 kr. pr. mwh. - Det gør vi, fordi vi ikke rigtig har styr på gasprisen. Men vi har betalt penge tilbage til forbrugerne, godt 1700 kr. i gennemsnit eller 2.576.987 kr. Det hænger sammen med den milde vinter. Pengene er nu ikke udbetalt, men modregnet i første rate, siger Ole Olesen. Genvalg Jørgen Mølgaard, Viggo Møller, Jens Chr. Holmsgaard, alle Kaas, og Ole Olesen, Pandrup, blev genvalgt til bestyrelsen. De øvrige er Leif Nielsen, Pandrup, Jens Vagn Jensen, Pandrup, og Carsten Jensen, Kaas. Også suuplanterne blev genvalgt. Det er Hans-Henrik Trudslev og Finn Svenningsen, begge Pandrup. HS Revision, Pandrup, er genvalg som revisor.