Penge tilbage til seere

For tredje år i træk har Brønderslev Antennelaug ikke overholdt budgettet. Men til den positive side.

Det betyder, at der skal betales penge tilbage til medlemmerne. - Vi har opnået gode besparelser, og det er baggrunden for, at der er opkrævet for meget i forhold til udgifterne, konstaterede formanden, Bjarne Jensen, på generalforsamlingen. Som de foregående år betales det for meget opkrævede tilbage via en nedsættelse af kontingentet i år. - Vi skal ikke lave overskud til aktionærerne, og vores mål er, at udgifter og indtægter følges pænt ad. Der er sparet på både vedligeholdelse og drift samt på administration. Der er sket en ombygning i nettet. Den renovering, der skete for 10 år siden, er nu betalt. -Den store "ulv" til at sluge omkostningerne er helt klart programudbyderne. Vi ser igen prisstigninger, som vi kan være nok så uenige og uforstående over for. Alle tv-programmerne fik "et hak". Og når programmerne stiger, følger CopyDan og moms med op. - Her i 2012 er der igen stigninger, ligesom TV2 er blevet en ren betalingskanal. - Vi valgte at lade den blive i grundpakken, selv om vi så brød det hidtidige princip med ikke at have betalingskanaler i grundpakken, selv om vi så brød med vores hidtidige princip, med ikke at have betalingskanaler i grundpakken. - Som det sidste skud på pengemaskinen, har programleverandørerne fundet en ny ko at malke. - Nu har de fundet på at lave forskellige programpriser, afhængig af, hvilken programpakke, deres program er placeret. - Bjarne Jensen nævner som ekesempel TV3. - I mellempakken er prisen 25,50 kr., hvis den ligger i mellempakken, men 31,33 kr., hvis den ligger i fuldpakken. - Det gælder også for TV3+, TV3 Puls samt for Kanal 4, Kanal 5 samt 6'eren. - Vi køber størstedelen af programmerne hos YouSee, fortæller Bjarne Jensen. Men vi tjekker hele tiden udbydere for at følge priserne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.