Fjerritslev

Pengeautomat revet ud af væg

Ukendte gerningsmænd stjal pengeautomat fra Nordea ved hjælp af gummiged

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

FJERRITSLEV:Nordea på Vestergade 3 i Fjerritslev har natten til torsdag fået stjålet sin pengeautomat.

Ukendte gerningsmænd har klokken 03.30 brugt en formodentlig stjålet gummiged til at få pengeautomaten fri fra væggen med. Derved har bankens bygning fået en del skader, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

- Vi fik et opkald fra vagtfirmaet om, at der var gået adskillige alarmer ved banken, og kørte selvfølgelig i hast mod gerningsstedet. Men da vi nåede frem, var gerningsmændene væk, siger vagtchefen.

Få spor

Foreløbig har politiet ingen spor at gå efter i sagen.

- Gummigeden er efterladt, og vi skal nu have undersøgt, hvor den eventuelt er stjålet. Desuden skal vi have fundet ud af, om der er overvågningskameraer, der kan lede os på sporet af gerningsmændene, siger Per Vagn Nielsen.

Ingen vidner har henvendt sig efter pengeautomattyveriet. Politiet vil gerne i kontakt med borgere, som kan have set eller hørt noget i Fjerritslev omkring gerningstidspunktet. Henvendelser kan ske på telefonnummer 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.