Pengeautomater fik kraftig hikke

Samme beløb blev trukket på kontoen flere gange

Pen­ge­au­to­ma­ter­ne gik i selv­sving og trak det sam­me be­løb igen og igen.ar­kiv­fo­to: scan­pix

Pen­ge­au­to­ma­ter­ne gik i selv­sving og trak det sam­me be­løb igen og igen.ar­kiv­fo­to: scan­pix

KØBENHAVN:Danskere på rejse i udlandet har fået en ubehagelig overraskelse, når de i denne uge har hævet penge på deres Visa-kort. Hæveautomaterne har været ramt af ¿hikke¿, og derfor er det samme beløb blevet trukket op til flere gange fra kontoen. Kun i udlandet Ifølge pressechef Søren Winge fra PBS gælder problemet nogle særlige hæveautomater i udlandet, og det har berørt folk, som tirsdag og onsdag har hævet penge med Visa/Dankort og Visa Electron. - Har man hævet fra disse automater, kan det samme beløb være trukket op til flere gange derefter. Kunder med Visa/Dankort har ikke fået spærret deres konto, hvorimod folk med Visa Electron, hvor der er saldokontrol, kan have stået i en situation, hvor de ikke har kunnet bruge kortet mere, siger Søren Winge. Han kan ikke oplyse, hvor mange der er ramt af problemet, men fastslår, at det drejer sig om ¿en del¿. Minus 55.000 kroner En nordmand på ferie på Tenerife befandt sig pludselig i en situation med minus 55.000 kroner på kontoen, skriver nyhedsbureauet NTB. Så store beløb har PBS dog ikke hørt om, at danskere skulle være blevet lænset for. Alle tab vil blive dækket ind, og Visa har de seneste dage haft travlt med at tilbageføre penge til folks konti, oplyser PBS. /ritzau/

Forsiden