Pengeinstitutternes minister

Det er ynkeligt at se, at vores erhvervs-og økonomiminister synes helt at tage parti for pengeinstitutterne i sagen om Dankort-gebyrer på 50 øre.

Ikke nok med, at forretningerne skal betale gebyrer til pengeinstitutterne, men nu ser det ud til, at ministeren synes, det er en god ide, at disse gebyrer skal skjules for forbrugerne ved, at de blot skal lægges oven i varernes priser. Det havde da været mere naturligt, at dersom pengeinstitutterne ønsker en betaling for en ydelse, at de så selv opkræver den direkte hos deres kunder. Man burde kunne have tiltro til, at en erhvervsminister også ville varetage såvel forretningernes som forbrugernes interesser, og ikke blot gå i brechen for pengeinstitutterne. Disse synes sagtens selv at kunne finde ud af at trække gebyrer på deres kunders konti - ja, sågar uden at skulle gøre deres kunder opmærksom på, når dette forekommer. Nu har forbrugerrådet så indgået en aftale med disse institutter om, at de en gang årligt skal sende en opgørelse til deres kunder, så kan kunden jo skifte institut, når de har betalt, hvis de synes det er for galt. Hvorfor altid beskyttelse af disse pengeinstitutter. Alle andre virksomheder skal da i det mindste sende en faktura til deres kunder, før de kan forvente betaling af en ydelse. Ydermere har Bendt Bendtsen barslet med en ide om, at pengeinstitutter i fremtiden skal have monopol på belåning af fast ejendom i forbindelse med bolighandler, idet han åbenbart er af den opfattelse, at pengeinstitutterne her ikke tåler konkurrence fra eksempelvis ejendomsmæglerne. I sandhed kun " pengeinstitutternes minister".