- Pengene er ligegyldige

Christian Lundberg vil gøre alt for at få to år mere på fodboldbanen

LISSABON:-Jeg vil blæse på den fodboldforsikring, jeg har, hvis bare jeg kunne få to år mere på fodboldbanen - pengene er ligegyldige. Christian Lundberg kniber øjnene sammen og tager et sidste hvæs af den uundværlige smøg. Jeg sidder overfor en af de sidste originaler indenfor dansk fodbold. En lang karriere med mange mål er måske slut, og så måske alligevel ikke. Måltyven er stort set parat til hvad som helst for at forlænge livet på banen. Han har netop overstået sit første rigtige træningspas i flere måneder og sidder nu og tager sig til den nedsunkne forfod, der har generet ham siden efteråret. Han er tydeligt bekymret, for de smerter han kun kender alt for godt, er på vej tilbage. -Jeg spillede de sidste tre uger i efteråret på to gigtpiller hver morgen og én igen en time før hver kamp. Så nøjedes jeg ellers med 45 minutters træning dagen før kampene og måtte så holde mig i ro resten af ugen. Det hverken kan eller vil jeg ud i igen og kunne også kun lade sig gøre, fordi grundformen var i orden. -Det er bedre nu end i efteråret, men jeg har jo heller ikke trænet hårdt endnu, siger Lundberg, der håber han er klogere på sin skade, når træningslejren er overstået om en uge. Det er mere stædighed end optimisme, der lyser ud af ham, og han ved hvad han taler om. Han har før spillet kampe, han burde have overværet fra tribunen. -Jeg er fodboldliderlig. Anden forklaring er der vel ikke og fortæller om Ikast-tiden, hvor han spillede otte kampe i træk med en lyskenskade og nærmest måtte kravle i seng efter hver kamp eller om kampen i Esbjerg i efteråret hvor hans fantastiske venstrebenshug til 2-2 gjorde så ondt, at han ikke kunne juble over scoringen, men bare brugte de næste minutter til at komme over smerten. Ren lykke Christian Lundberg nyder tydeligt at være tilbage i spil med kammeraterne. Det er ikke alt, der er lige godt – man holder ikke ustraffet en boldpause på to måneder i det selskab – men bare det at være med er ren lykke. Lave en smart dribling, brokke sig lidt og måske drøne en bold i kassen. Man kan ligefrem se det på ham. Det er selve livet. Assistenttræner Allan Kuhn tager Lundberg og de tre knægte Augustinussen, Bræmer og Morten Larsen med op til afslutningstræning. Bræmer rammer alt og skyder målmanden fuldstændig i sænk, men de andre rammer ingenting. Heller ikke Lundberg, men han ser stadig iskold ud, hvor de unge stresser mere og mere efter hver forbier. Til sidst lykkes det for topscoreren, og et begejstringsbrøl fylder Academia Sporting, så selv de gamle koner ovre bagved med flere tørklæder om hovedet end tænder i overmunden kigger op. Hvad er det dog for en mand, synes de at tænke, og de har trods alt set mange portugisiske primadonnaer på Sporting Lissabons anlæg. - Jeg sparker den næste ind. Det har jeg troet på hele mit liv og det gør jeg fortsat. At en af de unge pludselig sparker det hele ind, er kun glædeligt. Hvis bare jeg er klar, føler jeg mig alligevel som førstevalg, lyder det fra en spiller, der tydeligt hviler i sig selv og overlader det til holdkammeraterne at være stressede over den øgede konkurrence i truppen. Træneruddannelse Tiden nærmer sig eftermiddagens styrketræning, så det uungåelige spørgsmål må frem: Hvad med tiden efter fodboldkarrieren ? - Jeg skal selvfølgelig have en træneruddanelse. Svaret kommer prompte fra en mand, der ellers er udlært både som betonmager og kontorekspedient, men helst vil fortsætte i en eller anden funktion i AaB. - Klubben har gang i noget stort, og jeg kunne sagtens forestille mig noget med salg eller en anden udadvendt funktion. - AaB har gang i noget stort. Lundberg gentager det igen og igen, og det piner ham, at han måske ikke bliver en del af det på banen. - Hvis det her hold holder sammen, kan det være med i toppen af SAS-ligaen, siger han og konstaterer tørt, at han udover to tabte pokalfinaler kun har medaljer fra Stoholm Cup. Nostalgi Pludselig bliver snakken nostalgisk, og de tabte muligheder for den store kontrakt i udlandet kommer frem. Bitterheden over en af de tidligere klubber Ikast lader sig ikke skjule. - Jeg havde chancen for både Deportivo la Coruna og Charlton, men klubbens grådighed forhindrede mig i at afprøve mine målscorerevner på allerhøjeste niveau. Tænk jeg kunne måske have været makker med Bebeto, den brasilianske VM-stjerne i den spanske liga eller tjent kassen i den engelske Premier League. Her og nu er han bare parat til alt for to år mere på fodboldbanen.