Mariagerfjord

Pengene er næsten brugt

Børne- og kulturudvalget har i 2003 én million kroner til vedligeholdelse af skoler og institutioner plus 337.000 kroner, som ikke blev brugt i 2002. De fleste af pengene er allerede brugt eller afsat til spånsugningsanlæg i sløjdlokaler, ventilation i skolekøkkener og klasselokaler og til puslepladser i børnehaver. Tilbage er 101.081 kroner. De skal bruges til akutte og uopsættelige opgaver i resten af 2003.