Pengene mangler: Grækenland dropper svømme-EM

Den økonomiske krise i Grækenland betyder, at landets svømmere må blive hjemme fra EM i Frankrig.

Pengene mangler: Grækenland dropper svømme-EM

Grækenland er som bekendt i pengeproblemer, og nu tvinges landets svømmeforbund til at melde afbud til det kommende kortbane-EM i Frankrig.

De græske svømmere vil derfor ikke være repræsenteret, når de europæiske mesterskaber starter torsdag i Chartres.

- Vi besluttede allerede i sommer, at vi ikke ville deltage ved EM. Det skyldes mest økonomien, siger svømmeforbundets præsident Dimitris Diathesopoulos ifølge Reuters.

- Vi har taget denne beslutning ud fra, hvad vores budget tillader os, og det faktum, at der også snart er VM.

- Vi er selvfølgelig skuffede over, at vi misser EM for første gang siden 1996 efter så mange succesfulde år, forklarer præsidenten.

For to uger siden besluttede den græske regering at stoppe al økonomisk støtte til en række sportsforbund, hvilket betyder, at mange forbund reelt lukker ned.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst