Hanstholm

Pengene skal findes i Thy

Økonomisk opbakning fra Thy og Nordvestjylland er afgørende for Svein Olaf Olsens færgeprojekt - har I troen på det i Thy, spørger han

Svein Olaf Olsen præsenterede planerne for sit færgeprojekt på et investormøde tirsdag - uden det umiddelbart konkrete tilsagn om penge af sig. Foto: Jens Fogh Andersen

Svein Olaf Olsen præsenterede planerne for sit færgeprojekt på et investormøde tirsdag - uden det umiddelbart konkrete tilsagn om penge af sig. Foto: Jens Fogh Andersen

- Der kommer ingen rig nordmand med de manglende penge. Det kan jeg love. Derfor står og falder projektets fremtid med opbakningen fra Thy og regionen, men sikkert er det, at en stor del af de penge, vi stadig mangler, skal komme fra Thy. Svein Olaf Olsen, manden bag forsøget på at etablere en ny færgeforbindelse mellem Hanstholm og Kristiansand, har til det formål stiftet selskabet Thy Ferries Ltd. I øjeblikket arbejder han for at rejse et kapitalgrundlag på 30 millioner risikovillige kroner, hvoraf der i øjeblikket er tilsagn for 10 millioner. De resterende 20 millioner skal findes inden 25. januar, hvis færgen skal i søen til sommeren 2009. - Vi taler om at "mange bække små gør en stor å" rent økonomisk, men projektet skal funderes økonomisk i Hanstholm, Thisted, Thy og i den nordjyske region, sagde Svein Olaf Olsen, som tirsdag havde inviteret potentielle investorer til møde om projektet. Blandt andet for at få tilsagn om lokale investeringer i projektet. Læs mere i Thisted Dagblad fredag