Pengepræmier motiverede

Aalborg 24. september 2002 08:00

AALBORG: Pæne pengepræmier motiverede tilsyneladende deltagerne i BKC Aalborgs stævne for mix-hold i weekenden. I hvert fald blev der vist bowling af international klasse undervejs. Således imponerede den individuelle vinder hos mændene, Jesper Wilhelmsen fra Trekanten i Kolding, med et snit på 230 kegler pr. serie og en total på 1151 kegler, mens Charlotte Sørensen fra Vestenvinden i Esbjerg hos kvinderne scorede 1066 kegler - et snit på 213 kegler pr. serie. Førstepræmien på 18.000 kroner blev vundet af Martin Birk fra ST Viborg, Rene Clausen fra Trekanten Kolding og Rikke Rasmussen fra Stenhuset Aalborg. Stævnet havde deltagelse af flere landsholdsspillere og blev en så stor succes, at den arrangerende klub arbejder på at gøre det til en tilbagevendende begivenhed. aare

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...