Skolevæsen

Pengeskabskup på Hellum Skole

Kun et ganske beskedent kontantbeløb i forsvundet vægpengeskab

Det er før­ste gang no­gen­sin­de at An­ders Zinck Øs­ter­gaard som sko­le­le­der op­le­ver et ind­brud på Hel­lum Sko­le. AR­KIV­FO­TO: JENS MOR­TEN

Det er før­ste gang no­gen­sin­de at An­ders Zinck Øs­ter­gaard som sko­le­le­der op­le­ver et ind­brud på Hel­lum Sko­le. AR­KIV­FO­TO: JENS MOR­TEN

HELLUM:Ukendte gerningsmænd har stjålet en pengeboks fra kontoret på Hellum skole. - Heldigvis var der kun et beskedent beløb i boksen, nemlig penge fra elevrådets frugtbod, fordi vi gjorde beholdningen op sidste fredag og satte pengene i banken, forklarer skoleleder Anders Zinck Østergaard. Ifølge ham er pengeboksen omkring 40 x 50 x 30 centimeter i dybden . Indbruddet er sket natten til i går, og gerningsmændene har benyttet en af skolens egne stiger til at komme op til kontorvinduet på første sal. Måske lokalkendte? - Selve vinduet har de åbnet med et koben uden at ødelægge glasset. Inde på kontoret har de simpelthen gået hen over bordene over til pengeboksen, der var muret ind i væggen. Men det har ikke hindret dem i at rive den løs og tage den med, og hele forløbet kunne godt tyde på at gerningsmændene er lokalkendte, pointerer skolelederen. Først her i dag laver skolens ledelse i samarbejde med elevrådet en opgørelse over hvor stort et beløb der helt præcist var i den forsvundne pengeboks. - Heldigvis har skolen ikke været særlig plaget af indbrud og tyverier, og i mine knap halvandet år som leder har der ikke været nogen tilfælde. Det håber vi heller ikke bliver tilfældet fremover, erklærer Anders Zinck Østergaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst