Pengestrøm må stoppes

LÆGER:Læge Mads Søndergård, Frederikshavn og formand for socialdemokraterne i Thisted Asger Sylvest Pedersen, der er gift med en læge, synes, at det er helt i orden, at regionen leger julemand og giver en stor pose penge, når man skal tiltrække nye læger til Nordjylland. Der bliver fremhævet det store ansvar, lægerne har og de mange arbejdstimer, der er i jobbet, når man arbejder i privat praksis. Når man tager lægernes alt for høje løn i betragtning, synes jeg ikke, man skal gøre det til et problem, at man arbejder en smule mere end gennemsnittet. Jeg kender en del, der gerne ville tage en del ekstra timer, hvis de fik en så god løn for det som lægerne. Noget andet er jo, at lægerne overtager en virksomhed, hvor der følger kunder med, og skatteyderne betaler for det. Skal en murer starte virksomhed, skal han jo starte helt fra bunden og selv ud at finde kunder, og han får ikke en stor pose penge i starthjælp. Så selvfølgelig skal vi ikke give hjælp til lægernes opstart, heller ikke selv om Mads Søndergård mener, at der så ikke vil være læger til kontanthjælpsmodtagerne, som bruger lægerne mest ifølge ham. Den måde, han fik det om kontanthjælpsmodtagerne ud på i sit læserbrev, gør, at jeg da er glad for, at han ikke er min læge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk