Retspleje

Pengetanken er i fare

En retssag kan vælte den økonomiske hjørnesten i dansk forsikringsverden

FORMUEN UD lyder kravet fra fhv. bankdirektør Jørn Astrup Hansen, der har anlagt retssag mod pengetanken bag TrygVesta. Foto: Scanpix

FORMUEN UD lyder kravet fra fhv. bankdirektør Jørn Astrup Hansen, der har anlagt retssag mod pengetanken bag TrygVesta. Foto: Scanpix

Tusinder af nordjyder står til at få del i milliarderne i TryghedsGruppen - pengetanken bag forsikringsselskabet TrygVesta, såfremt en retssag med krav om opløsning går gruppen imod. Til gengæld forsvinder en økonomisk hjørnesten i dansk forsikringsverden og kapital sparet op gennem 12 generationer bliver spredt for alle vinde. I spidsen for stormløbet står den forhenværende københavnske bankdirektør Jørn Astrup Hansen - aktuel i Nordjylland som formand for afviklingen af den fallerede Ebh Bank, udpeget til posten af Nationalbanken, og også kendt som manden, der ryddede op efter bankskandalerne på Færøerne for nogle år siden. Han arbejder på to fronter: gennem retssag og ved at forsøge at skabe flertal for sit krav blandt repræsentantskabets 70 medlemmer. Han anlagde retssagen i 2007 med påstand om opløsning af selskabet, idet han hævder, at ændringen af Tryghedsgruppens formålsparagraf i 1991, da selskabet blev omdannet fra gensidigt forsikringsselskab, er uberettigede, og han mener, at børsnoteringen af TrygVesta i 2005 og TryghedsGruppens salg af 40 procent af aktierne på børsen har skabt modsætningsforhold til medlemmerne. - TrygVesta gik fra kundeeje til aktionæreje, og det betyder pr. definition for høje forsikringspræmier, mener han. Påstår frifindelse TryghedsGruppen har nedlagt påstand om frifindelse. - Efter vores opfattelse giver hverken lovgivningen eller TryghedsGruppens vedtægter belæg for Jørn Astrup Hansens påstand, siger Lars Ole Würtz Nielsen, vicedirektør i TryghedsGruppen. Meget står på spil, og tonen mellem parterne er ualmindeligt skarp. - Vi opfatter salget i 2005 af 40 procent af forsikringsvirksomheden som en delvis opløsning af andelsselskabet. Repræsentantskabet bør drage den fulde konsekvens af aktieselskabet: Opløse Tryg i Danmark (det tidligere navn for TryghedsGruppen, red.) og udlodde formuen, herunder 60 procent af aktiekapitalen i TrygVesta, til andelshaverne til forsikringstagerne. Kun herved kan man kompensere forsikringstagerne for den overlast, de led, da bestyrelsen for Tryg i Danmark påtvang det kundeejede TrygVesta et aggressivt overskudsformål, som Jørn Astrup Hansen formulerede det på repræsentantskabet sidste år. Almenhedens formue Lars Ole Würtz Nielsen er lige så klar i mælet: - De penge tilhører ikke de mennesker, der tilfældigvis er kunder i TrygVesta eller Nordea Liv og Pension i 2009. Det er en formue skabt af generation efter generation af forsikringstagere gennem mere end 275 år. Beslutter man sig for at udbetale dem, slagter man sparegrisen. TryghedsGruppen udlodder gennem TrygFonden hvert år store beløb til almennyttige formål - 350 millioner sidste år, 400 millioner i år. Alle danskere nyder godt af fondens virke, og sådan skal det være, for alle danskere familier har garanteret bidraget til formuedannelsen over de sidste flere hundrede år, siger han. Han kan ikke forestille sig, at dommen i Landsretten går TryghedsGruppen imod, men han glæder sig til at få sagen overstået for den skaber uro. Han forventer også, at selskabet vil anke et eventuelt nederlag til Højesteret. Milliardformue frister Jørn Astrup Hansen har dannet en støttegruppe, Trygsagen, og på dens hjemmeside stiller han forsikringskunderne store penge i udsigt: Her oplyses om en formue på 28 milliarder i TryghedsGruppen. Med én million medlemmer giver det en andel på 28.000 til hver i gennemsnit, og "for mange kunder væsentligt mere." - Men hvis det skulle ende med krav om opløsning kan ingen vide, hvordan pengene bliver fordelt. Der er to sandsynlige modeller: efter hoveder med lige store beløb til alle, eller efter høveder, d.v.s. efter kundestørrelse. I så fald vil de store forretnings-, landbrugs- og industrikunder løbe med det hele og de private få nogle småskillinger - skattepligtige tilmed, påpeger Lars Ole Würtz Nielsen. Dommen ventes at falde efter sommerferien.