Pengetransport røvet ved kasino

STOCKHOLM:En omfattende politiindsats er i gang i det centrale Stockholm, hvor en værditransport blev udsat for røveri udenfor Casino Cosmopol lige inden søndag middag. Mindst to bevæbnede og maskerede røvere truede sig til en taske med penge, som vagter var ved at bære ind i kasinoet. Efter røveriet forlod de stedet i en mindre, rød personbil. Politiet har sat 15 patruljer og en helikopter ind i jagten på røverne./ritzau/TT