Pennevenner for livet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En karikatur som gør ondt - her er det Marys madsherrydrikkende mor, som bestemt ikke gør noget godt for Marys selvtillid. Still

En grotesk og meget morsom animationsfilm om venskabet mellem en 8-årige australsk pige og en 160 kilo overvægtig amerikansk mand med Aspergers syndrom. Humoren er sortere end snavset under neglene på en maskinarbejder, som efter 40 år bag drejebænken endelig får gulduret, og filmen brillerer med en helt særegen form for både detaljerigdom og dyster tone. Det er som at se en Tom Waits- melodi som "Warm Beer & Cold Women" bliver forvandlet til filmisk digt. Mary er ensom og overvægtig med en madsherrydrikkende, tyvagtig mor og en far, der sætter snor på teposerne henne på fabrikken. Hun er overvægtig, naiv og bliver naturligvis mobbet ud i endnu større ensomhed henne i skolen, når hendes fregner bliver sammenlignet med bæ-klatter. En dag beslutter hun at prøve at skaffe sig en ven og sender ud i det blå et brev til Max, en 44-årig jødisk mand, der lever i New York i evig angst for det ukendte. Et skælvende, nervøst overvægtigt vrag, som går til terapi i Anonyme Grovædere og som hele livet er kommet galt af sted med stort set alting. Brevet fra Mary udløser en timelangt skælvende krise, som Max overvinder ved hjælp af en hans selvopfundne favoritretter - chokoladehotdog med rigeligt kondenseret mælk. Så er vi i gang og filmen byder os indenfor i et fantastisk detaljeret modellervoks-univers, hvor alt er kunstfærdigt og lattervækkende naturalistisk udformet. Fra underbuksen på tørrestativet til brødristeren eller den gamle Underwood skrivemaskine, som Max banker sine svarbreve på, og her er lys, skygge og perspektiv i dette minutiøst modellerede univers. Meget realistisk alt sammen ikke og så alligevel med et helt afsindigt drej i både fortællestil og formsprog. Overvejende holdt i sorte og brune nuancer og med begrænset men desto mere velvalgt brug af farveskalaen. Det er en film, som vender alle klicheerne på hovedet, og giver historien om den stakkels pige, der må gå så grueligt meget igennem, før hun måske kan folde sig ud som lykkelig svane, sit helt eget og meget, meget morsomme tvist. Du flækker simpelthen på langs af grin ind imellem, men samtidigt evner den midt i den grotesk overdrevne humor at ramme os med alvor. Når du griner, kommer du automatisk til at sænke paraderne, og det er her filmen sætter alvorsstødet ind, så du ganske mister puster. For alle den naive unge piges spørgsmål om livet - f.eks. om børn virkelig kommer op fra bunden af ølkrus - prøver Max at besvare efter bedste evne. På den måde kommer filmen omkrig et hav at det moderne livs store og større mysterier - religion, alkoholisme, venskab, kærlighed, sex, angstanfald, overvægt med meget meget mere. Og besvarer dem med både stor ærlighed men også ganske skævt, mens Mary bliver først teenager og siden voksen, og Max bliver en gammel mand. Det er animation for voksne, som holder af eksempelvis Monty Pythons rablende absurde vanvid. Det er meget, meget morsomt og ganske, ganske sort, og på den måde er denne animinationsfilm ganske suverænt helt sin egen. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Mary & Max" Australien, 2009. Instr.: Adam Elliot En time, 32 min. Till. fra 7 år. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft, Aalborg.