PensionDanmark smider penge i vindmølleprojekt

PensionDanmark er parat til at skyde en kvart milliard i vindmøller i Belgien. Vestas står bag ordren.

PensionDanmark smider penge i vindmølleprojekt

Vestas skal levere 27 vindmøller til et stor offshoreprojekt i Belgien. Og nu skyder PensionDanmark 260 millioner kroner i projektet.

Det er Northwind-projektet, som skal ligge ud for den belgiske kyst.

Eksportaftalen er den anden i rækken, der er kommet i stand via det samarbejde, som PensionDanmark - som den første institutionelle investor - indgik med Eksport Kredit Fonden, EFK, sidste efterår.

Samlet har pensionsselskabet stillet 10 milliarder kroner til rådighed for finansiering af danske eksportordrer. Sammen med fonden låner PensionDanmark pengene ud til udenlandske virksomheder, der bruger dem til at købe danske varer for.

- Vi er meget tilfredse med vores aftale med EKF, der kommer både PensionDanmarks medlemmer og dansk eksport til gavn, siger direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark i en kommentar og fortsætter:

Medlemmerne er sikret et stabilt afkast væsentligt over obligationsrenten.

Også i EFK er man godt tilfreds med, at en stor pengetank har åbnet for kassen til lån.

- Samarbejdet mellem EKF og PensionDanmark viser, hvordan offentlige og private aktører kan skabe vækst og arbejdspladser i fællesskab.

- Modellen har da også vakt stor opmærksomhed også uden for Danmark, siger direktør Anette Eberhard, EKF.

I den første aftale med EKF stillede PensionDanmark en milliard kroner til rådighed for finansiering af eksport af 66 Vestas-vindmøller til en vindmøllepark i Sverige.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.