Pensionerede SiD'ere klar igen

SiDs Efterløns- og Pensionistklub er efterhånden kommet så godt ind i 2003, at de er klar med arrangementer i foråret. Allerede på torsdag d. 23 januar lægger i ud i Syrenparken med en gang banko efterfulgt af fællessang. To uger senere er der igen sang på programmet, men her bliver det på et noget lokalt sprig. Kurt Welander Sørensen kommer og fortæller og synger på Vendelbomål. Torsdag 6. marts er der igen socialt samvær, denne gang består den kulturelle udfoldelse dog ikke i sang, men en solid middag. Pensionistklubben inviterer nemlig på gule ærter og efterfølgende kaffe og brød. Inden generalforsamlingen 24 april er der klemt et enkelt arrangement ind. 27 marts kommer arrestforvarer Christian Rolandsen nemlig og fortæller om sit arbejde i arresten. PANDRUP Nytår på Spillestedet Fredag kan alle med hang til salonorkestermusik og fint tøj få luftet "pingvinen". Spillestedet bliver nemlig lavet til en Nytårskoncert og Wienercafe med ekstra pynt, kager og kølig hvidvin. Spillestedet håber, at mange vil øde festklædt op og nyde wienertoner og standardvals. Wienerekspressen fra Århus spiller op med valse af Johan Strauss og tangoer af Jacob Gade. For at få gang i dansegulvet vil Kasper Bruun og Line Thomsen vise hvordan de danser standarddanse. Derfeter vil der blive en kort instruktion i vals, hvorefter cafeens øvrige gæster bliver indbudt til at indtage dansegulvet. HUNE Omkamp i boldklubben Hune Boldklub havde torsdag aften indkaldt til ordinær generalforsamling, men præcis som sidste år blev det lidt af en fuser. På generalforsamlingen var kun bestyrelsen mødt op, så selvsamme bestyrelse måtte bryde op og genindkalde til generalforsamling om 14 dage. På den nye generalforsamling må medlemmerne hellere møde op, hvis de vil have indflydelse. Generalforsamlingen er nemlig beslutningsdygtig anden gang, selvom det kun er bestyrelsen, der tropper op. PANDRUP Lysbilleder og Bang Torsdag aften er der både fortælling og billeder på Pandrup Bibliotek. Birte Wolf fra Ingstrup vil genfortælle Herman Bangs Ludvigsbakke. Udover fortællingen vil tilhørerne kunne nyde 140 lysbilleder, der skal illustrere handlingen. Lysbillederne er Birte Wolfs egne og af de mange kulisser, rekvisitter og dukker hun selv har fremstillet. Dukkerne har hun sat op i scener fra romanen og derefter taget lysbillederne. Efter fortællingen vil det være muligt at se dukkerne helt tæt på. V. Hjermitslev Centerråd på valg Torsdag aften er der indkaldt til kaffe og afstemning på V. Hjermitslev Plejecenter. Der er valg til centerrådet, hvor der både skal vælges beboerrepræsentanter og pårørenderepræsentanter.