Pensioneret general ny præsident

Indonesien 21. september 2004 06:00

JAKARTA: Indonesiske vælgere ønsker forandring og ser ud til med stort flertal at have valgt den pensionerede general Susilo Bambang Yudhoyono til ny præsident. Ifølge prognoser mandag vil han få omkring 62 procent af stemmerne, mens den siddende præsident, Megawati Sukarnoputri, vil få omkring 38 procent. Prognoserne blev offentliggjort kort efter stemmelokalerne lukkede. Det er første gang Indonesien vælger en præsident ved direkte valg, og begivenheden anses for at være en milepæl i landets ofte blodige vej frem mod demokrati efter diktatoren Suhartos fald i 1998. Sikkerheden var stor da vælgerne søndag gik til stemmurnerne - 11 dage efter et blodigt selvmordsattentat mod den australske ambassade i hovedstaden Jakarta. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...