Pensioneret sølvsmed

Jørgen Dahlerup.
EMNER 13. august 2010 06:00

¤Jørgen Dahlerup, sølvkunstner, Gærdesmuttervej 24, Hørsholm, fylder lørdag 80 år. Jørgen Dahlerup er uddannet sølvsmed hos hofjuveler A. Dragsted i København og modtog i den anledning den højeste pris, sølvmedalje. Jørgen Dahlerup søgte Kunstakademiets Billedhuggerskole og fik senere det Italienske Statsstipendium i Accademia di belle Arti i Rom og i Accademia di Brera i Milano. I studieårene havde han kontakt til de danske kirker, og de blev en stor del af hans virke, og han deltog i 1964-65 i verdensudstillingen i New York. Jørgen Dahlerup har givet nyere kirkesølv en formgivning, der også tager højde for brugsværdien. I nært samarbejde med Nationalmuseet, der officielt har ansvaret for kirkesølv, er mange klenodier blevet reddet. Kirkesølvsmedene er navnet på sammenslutningen af nogle af de bedste sølvsmede, som Jørgen Dahlerup tog initiativ til at starte med det formål, at kirkesølv og nationale klenodier ikke skal repareres af ufaglærte. Jørgen Dahlerups erfaring er ofte kommet kongehuset til gode. Et af de seneste større værker, som Jørgen Dahlerup har leveret, er 24 unikke sølvtallerkner i barok stilart anvendt som gave til den royale vielse af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary 14. maj 2004. Jørgen Dahlerup har desuden designet bestikket Prisme til Georg Jensen og andre bestik til Dreizackwerk i Tyskland. I 2008 indgik Jørgen Dahlerup sammen med Gert Holbek en aftale med Stelton A/S om videreførelse af det nu 50 år gamle bestik design ”Prisme”, som i dag med stor succes sælges over hele Verden. Jørgen Dahlerup har i 2010 lukket og overdraget alle specialværktøjer og maskiner til Sølvsmed Hanne Heftø.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...