Dronninglund

Pensionister drager øst på

THISE:Thise-Manna Pensionistforening arrangerer halvdagsudflugt onsdag 22. maj. Turen går til Dronninglund Slot, hvor deltagerne får en rundvisning af Runa Christensen. Derefter besøger deltagerne Dronninglund Kunstcenter, hvor eftermiddagskaffen bl.a. indtages. Formanden for pensionistforeningen, Inge Larsen, fortæller, at tilmelding er nødvendig senest på fredag. Der er allerede tilmeldt knapt 40, men der er stadig plads til flere. Efter turen næste onsdag holder foreningen sommerferie indtil sidst i august.