Pensionister på kokkeskole

THISE:Thise-Manna Pensionistforenings tur forleden til Kokkeskolen i Aalborg blev ifølge formanden Inge Larsen en fantastisk vellykket tur. De 58 pensionister blev modtaget af faglærer Lars Larsen. Han gav pensionisterne en rundvisning på skolen, og derefter blev de vist ind i et lokale, hvor der var meget smukt dækket op til en fødselsdag. Deltagerne indledte med at få en velkomstdrink, og så gjaldt det om at finde én, der ville være fødselar, og to der ville være henholdsvis fødselarens mand og datter. De skulle placeres ved hovedbordet. Deltagerne fik derefter en gourmetmiddag serveret bestående af skorzornerrodssuppe med bacon og unghanebryst med tilbehør soml hovedret. Til dessert var der hjemmelavet is med alverdens spændende frugter. Ind imellem retterne skulle manden og datteren til fødselaren holde tale , en udfordring, de tog i stiv arm.Den vellykkede middag blev rundet af med kaffe og mange forskellige hjemmelavede kager. - Alt i alt en kullinarisk oplevelse, og så til kun 80 kr. pr. deltager inklusiv transport, bemærker Inge Larsen. Med dette flotte arrangement blev der sat punktum for en god sæson i Thise-Manna Pensionsitforening.