Ældreforhold

Pensionisternes vagtparade

Lis Vestergaard fejrer 20 års jubilæum som eksamensvagt

Vandflasken er Lis Vestergaards uundværlige følgesvend i disse eksamenstider. Erfaren som hun er, ved hun, at det er nødvendigt at få drukket noget vand. - Især for folk i min alder. Vi skal jo helst drikke mindst to liter om dagen, bemærker hun. Lis Vestergaard, nyudnævnt folkepensionist, fejrer 20 års jubilæum som eksamensvagt på erhvervsskolerne i Års. Dermed er hun den mest erfarne i vagtkorpset, hvor de ældste ellers forlængst har rundet de 70 år. - De fleste af os er efterlønnere eller folkepensionister, og vi kvinder er i overtal. Men efterhånden er der da også kommet en del mandlige vagter. Det grå guld nyder tilsyneladende stor respekt blandt de unge studerende, som er til eksamen. I de mange år, Lis Vestergaard har været vagt, mindes hun ikke, at der nogensinde har været forsøg på at snyde. - Jeg tror, at vores blotte tilstedeværelse er nok til, at ingen falder for fristelsen til at forsøge at skrive af efter hinanden eller i det hele taget at snyde. De ved godt, at det medfører bortvisning, hvis det bliver opdaget. I det hele taget har Lis Vestergaard lutter positive oplevelser med de unge mennesker, som hun møder til eksamener og terminsprøver. - De er rigtig rare at snakke med. Og jeg bliver tit hilst med et "hej", når jeg går på gaden i Års, fordi de kan huske mig fra eksamen. Det er da dejligt. I det hele taget er det min oplevelse, at unge i dag er bedre end deres rygte. De opfører sig pænt og ordentligt, hvis bare vi andre behandler dem ordentligt. Lis Vestergaards karriere som eksamensvagt startede, da skolen via hendes mand, som var lærer, spurgte, om hun kunne tænke sig opgaven. Hun svarede straks ja. - Jeg var hjemmegående husmor, og tilbudet var en oplagt mulighed for at komme lidt mere ud blandt andre mennesker. Og jeg nyder det stadigvæk. Både at være blandt unge og samværet med de andre vagter, selv om vi helst skal være helt stille, mens eleverne koncentrerer sig om opgaverne. Vagterne oplever ofte et løftet blik eller hyssen, hvis de hvisker for højlydt med hinanden. Udover at holde øje med, at eleverne ikke snyder, har eksamensvagterne en lang række praktiske opgaver. Såsom at uddele og tage imod opgaver, hente print, ledsage de unge til toilettet og sørge for, at de alle afleverer mobiltelefonen ved indgangen til eksamenslokalet. En eksamen er ikke ligesom "Hvem vil være millionær", hvor deltagerne har tre livliner, blandt dem muligheden for at ringe til en ven. Da Lis Vestergaard startede som eksamensvagt midt i 1980'erne, foregik de skriftlige eksamener med papir, blyant og kuglepen. I dag sidder eleverne side om side ved hver deres computer og løser opgaverne. - Vi går da og holder lidt øje med, hvad der står på skærmene og at de ikke kigger forbi den afskærmning, som adskiller de enkelte computere. Men der er nu aldrig problemer. Alt imens papir, kuglepen og blyant er blevet erstattet med computere oplever Lis Vestergaard også, at de unge er blevet mere frie. Da hun startede som vagt, kom nogle de unge nærmest krybende, hvis de havde brug for hjælp. I dag er de langt mere åbne og snakker frit fra leveren. - Men tag ikke fejl. De unge går meget seriøst til opgaven. De er velforberedte, og de koncentrerer sig voldsomt for at opnå det bedst mulige resultat. Selv om Lis Vestergaards vigtigste opgaver er at holde øje og sørge for en række praktiske ting, sker det også af og til, at hun yder en slags psykologhjælp. - For eksempel husker jeg engang, hvor en fortvivlet pige ønskede at aflevere sin skriftlige eksamensopgave allerede efter 45 minutter, fordi hun hævdede, at hun slet ikke kunne finde ud af det. Jeg opfordrede hende til at prøve at slappe lidt af og prøve at læse teksten igennem endnu en gang. Og det lykkedes faktisk at få hende til at blive og gennemføre eksamen. Lis Vestergaard fungerer som vagt både til mundtlig og skriftlig eksamen. Det er hendes erfaring, at eleverne er mest nervøse til den mundtlige, hvor hun oplever dem i forberedelsestiden, inden de skal ind til læreren, censoren og det grønne eksamensbord. - Det hænder da, at en elev i sådan en situation spørger mig om betydningen af et bestemt ord. Så opfordrer jeg dem til at kigge efter i deres medbragte bøger og notater endnu en gang, for betydningen af ordet står garanteret dér. Lis Vestergaards egne tre børn, som i dag er voksne, har alle gået på handelsskolen i Aars. Og hun har såmænd været eksamensvagt for dem alle tre. - Især var det en noget speciel oplevelse, da jeg sad vagt ved en af mine børn til mundtlig eksamen. Men det gik da alligevel. Godt nok har den fagre, nye teknikverden gjort det lettere at gå til skriftlig eksamen, fordi eleverne slipper for at skrive kladde. Men det kan også gå grueligt galt med teknikken. Det oplevede erhvervsskolerne i Års tidligere på året, hvor hele edb-systemet brød ned midt i en skriftlig terminsprøve. Midt panikken forsøgte Lis Vestergaard og de øvrige vagter at bevare roen, og eleverne fik da også en time ekstra til at løse opgaverne. Men alt, hvad de havde skrevet inden uheldet, var pist væk. Siden er eleverne blevet flittigere til at bede om et print, hver gang de har skrevet en side. Med 20 år på bagen som eksamensvagt er Lis Vestergaard så småt begyndt at tænke på at takke af. Manden er også gået på pension, de har sommerhus og der er så meget andet at se til. Men hun ved også godt inderst inde, at hun vil komme til at savne kaffen og rundstykkerne, vagtkollegerne og ikke mindst de unge mennesker, når anemonerne blomstrer i skoven og eksamenstiden nærmer sig.