Pensionisternes vilkår

Ældreforhold 24. september 2007 06:00

Ole Michaelsen er kommet op af stolen angående mine indlæg om pensionisternes vilkår. O.M. skriver ligesom Ole Stavad, at S arbejder for at forbedre forholdene for de ældre, ved at forbedre tillæggene, men det kan undre, at partiformanden så ikke vil. Jeg har modtaget brev nummer to fra Helle Thorning Schmidt 7. september, så jeg har det i stereo nu. Partiformanden skriver således i sit andet brev: ¿Vi lover hverken skattelettelser eller forhøjelse af folkepensionen¿, citat slut. Hvis S arbejder på at forbedre tillæggene, så finder jeg det absolut mærkeligt, at partiformanden ikke nævner det i sit brev. Vi har heller ikke hørt et kuk fra S, når der har været forhandlinger, så det bliver ikke mere rigtigt selv om O.M. gentager det samme som Ole Stavad. O.M. skriver, at der heller ikke er andre partier, der vil hæve folkepensionen. Det kommer jo ikke sagen ved, da det er Socialdemokratiet, der her er blevet spurgt direkte. Der er en ting mere, som heller ikke har været taget med i diskussionen om pensionisternes vilkår under S.P. regeringen, nemlig dødspakken. Det var sådan før, at en efterlevende pensionist kunne få tre måneders pension efter et dødsfald, men det fjernede S.R. regeringen fra en dag til en anden. Det må da være en klar forringelse af pensionisternes vilkår. Det er så heldigvis blevet indført igen under den regering, vi har nu. Så det er klart, at en stemme på S forbedrer ikke pensionisternes vilkår, og det er da rart at vide inden et kommende valg, men som vi før er blevet bekendtgjort med fra S, så er de ældre jo også kun en byrde for samfundet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...