Pensionistsammenslutning holder jubilæumsfest

Frederikshavn 1. juni 2003 08:00

HIRTSHALS: I anledning af at det er 50 år siden, Vendsyssels mange pensionistforeninger fandt sammen i en fælles kreds - Vendsyssel Kreds, indbyder kredsen til stor jubilæumsfest 11. juni i Frederikshavns Idrætscenter. Medlemmerne af de tre lokale pensionistforeninger i Hirtshals, Tornby-Vidstrup og i Tversted-Uggerby-Sørig er naturligvis budt med. Tordenskjoldsgarden trækker op som indledning til festen. Så vil kredsens medlemsforeninger præsenterer deres faner ved en faneindmarch. Herefter byder kredsens formand Ole Christensen, Frederikshavn, velkommen. Der bliver ligeledes taler af Frederikshavns borgmester Erik Sørensen, og af formanden for den jydske sammenslutning Frits Sørensen. Efter en to-retters middag underholder Richard Ragnwald, og så er der musik og dans indtil 23.30, kun afbrudt af en kaffepause ved 21-tiden. schib

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...