USA

Pentagon tester bombe

} Washington: Indbyggerne i den amerikanske forlystelsesby Las Vegas vil kunne se en kæmpe paddehattesky rejse sig i horisonten, når USA's forsvarsministerium, Pentagon, 2. juni i år detonerer 700 ton konventionelle sprængstoffer på en gang i Nevadas ørken nordvest for byen. Pentagon vil bruge kæmpeeksplosionen til at teste almindelige højeksplosive sprængstoffers effekt på mål, der ligger under jorden. Testen kan ses som et forsøg på at skabe et alternativ til et superhemmeligt researchprogram, der skal skabe en ny type atomvåben, som er i stand til at ødelægge mål dybt under jorden. Det bliver første gang siden 1960'erne, da USA testede atomvåben i Nevada, at en paddehattesky vil kunne ses på de kanter./ritzau/Reuters