Per Bjerregaard er færdig i Brøndby IF
Den tidligere bestyrelsesformand træder helt ud af klubben i 2013, skriver BT

BT erfarer, at Per Bjerregaard (th) vil være helt ude af fodboldklubben Brøndby IF i 2013. Efter planen forlader næstformand Benny Winther (tv) sin post i klubben næste år.Foto: Scanpix ScanpixDenmark
AALBORG:Ifølge BT er Brøndby IF’s tidligere bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, definitivt på vej ud af klubben.
Brøndbys næstformand Benny Winther bekræfter over for avisen, at Per Bjerregaard ingen planer har om at vende tilbage til magten i klubben. Han vil dog ikke bekræfte, at Bjerregaard forlader de bestyrelsesposter, han endnu besidder i Brøndby.
- Det har jeg lovet ikke at sige noget om, siger Benny Winther til BT.
MEL
Per Bjerregaard sidder i øjeblikket i bestyrelsen hos amatørerne samt i BIFs Veteraner og BIFs Venner. Hvis han forlader disse poster, som BT mener at vide, han gør, vil han være helt ude af Brøndby IF, som han har været med til at bygge op fra bunden.
Sikkert er det, at Benny Winther forlader sin post på generalforsamlingen i 2013, hvis alt går efter planen.
- Hvis alt er klappet og klart, og der er fred og ro, kan jeg fratræde med god samvittighed en gang næste år. Jeg klistrer ikke til taburetten, men jeg løber heller ikke i utide, og hvis der er brug for mig, bliver jeg naturligvis, siger han til BT.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.