Per Hunds Venner vinder Nissecup

Ældreforhold 30. december 2004 05:00

} OPVÅGNI: Dommeren fløjtede op til første spark lidt over kl. 8 morgen under Nissecup for de ældste årgange på Nibe Skole arrangeret af overbygningens elevråd. - Det er lækkert. Lækkert, lækkert, lækkert, lød det fra medbragte heppekor under en del af de omkring 30 kampe, hvor det ikke handlede så meget om at spille poleret fodbold, men mest om at deltage og være sjovest udklædt for at sikre sig vandrepokalen, eller måske en aktie i de mange gaver. I et brag af en finale sejrede plæneklipperne "Per Hunds Venner" 2-1 over teknisk begavede "Lund og Staun". - Endnu en gang gik det godt, så mon ikke traditionen holdes tro igen næste år, spår formand for elevrådet, Anna Katrine Outzen. Sygeplejersker kritiserer rapport } ÆLDREPLEJEN: Sygeplejerskerne Grete Møller og Inger Søndergaard føler sig taget til indtægt for konklusioner, de ikke kan stå inde for. I en rapport om behovet for sygeplejersker i ældreplejen udarbejdet af den sygeplejeansvarlige sygeplejerske, Karen Margrethe Skorstens- gaard. - Vi ser rapporten som en konstatering af forholdene, og ikke som en anbefaling, skriver de i et brev til Nibe Byråd og socialudvalget. - Det er tankevækkende, at såfremt (rapportens red.) intentioner anvendes i hjemmeplejen i Nibe Kommune, vil denne med fremtidige normeringer have det største antal borgere pr. sygeplejerske i Himmerland (817), og det dobbelte af, hvad Farsø Kommune yder (413 borgere pr. sygeplejerske). Grete Møller og Inger Søndergaard fremhæver, at de deltog i en arbejdsgruppe med den sygeplejeansvarlige Karen Margrethe Skorstens- gaard - for den enes vedkommende på opfordring fra ældreplejens og plejehjemmet Solsidecentrets chef, Anne Marie Andersen. I arbejdsgruppen deltog også en medarbejder fra administrationen, en områdeleder, og en social/sundhedsassistent. - Der var tre møder, men arbejdsgruppen var ikke ved noget møde fuldtallig. Enkelte af sygeplejerskernes forslag blev imødekommet, men generelt var alt vedrørende normeringen tilsyneladende vedtaget på forhånd, skriver de. lave

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...