Brønderslev

Per Vers smittede med sprogglæde

500 skoleelever samlet til inspiration

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Vers bevæger sig ud blandt sit publikum og bruger elevernes ord til skabe nye skæve og sjove fortællinger. Foto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV:- Jeg vil gerne give min gejst og sprogglæde videre til eleverne, siger sprogkunstneren Per Uldal, bedre kendt under kunstnernavnet Per Vers, før han indtager Brønderslev Hallen fredag formiddag, hvor 500 skoleelever er samlet for at lade sig inspirere af den kendte ordsmed.

Han spiller han med ord og musikalske ordsammensætninger, der overrasker og forundrer de fleste.

- Når jeg går på scenen, så er det det uperfekte, levende og unikke i sproget, jeg bruger, siger han. Det har bl.a. givet ham Modersmålsprisen i 2014 for at styrke og udvikle sproget. Han sprudler af sprogglæde på en smittende måde gennem sin leg med det danske sprog.

Børnene på første række fra 0. klasse fniser og griner.

- Han er lidt sej, siger Mikkel og sjov tilføjer Frida.

- Ooord. Det er nemlig rigtigt. Det er alt, hvad jeg har med. Ooord. Det er ikke sådan, at jeg lige trykker på en knap, og så kommer der et karnevalsoptog af nøgne guldbemalede dværge og kaster konfetti ud over jer, siger han fra scenen.

Eleverne ler. Per Vers har vundet dem med sine ord.

- Det er bare ord. Ord. Og se, nu er vi i en hal. Og der er sådan et udtryk, som hedder stop en halv. Det, synes jeg, er et ret mærkeligt udtryk. For der er aldrig nogen, der snakker om den halvdel, der er tilbage, der ikke er blevet stoppet. Hvad gør man med den? Nu er vi inde i sådan en hal. Og så er der en halv, der er blevet stoppet. Og så er der noget andet, der er...Det er måske det, vi skal. Vi skal starte en hal. Vi skal få denne her hal til at være fuld - af ord, strømmer det fra ordkunstneren.

Det handler om mere end underholdning.

- Dansk er meget mere end et redskabsfag, der gør at eleverne kan læse og skrive. Dansk er dannelse, og verden er større end kanten af danskbogen. Vi vil gerne videregive noget af den glæde og gejst for det danske sprog, som Per Vers har, og legen med sproget. Den vil vi gerne have ud blandt eleverne. Vi skal have levendegjort sproget - både det skrevne og det talte, siger skolebibliotekar Maria Dunker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.