Perfekt fodboldvejr

BI-FfI 1 - 4 Brønderslev og Frederikshavn mødtes til kamp i Brønderslev, hvor vejret var perfekt til fodbold på de grønne baner. Begge hold var kampklare, og de lagde fra starten af første halvleg godt ud. Fra begge hold var der gode målchancer, og de to hold var jævnbyrdige. Efter første halvleg var stillingen 1-1. I anden halvleg fortsatte det gode spil, og begge hold havde stadig målchancer, men det var FfI, der havde held med afslutningerne. BI kæmpede dog fortsat til kampens ende, men de kunne ikke forhindre, at stillingen efter anden halvleg blev 1-4. Målscoreren hos BI var Martin Eriksen, og han fik da også fortjent ugens Small Stars trøje.