Perfekt pletvask af Sindal

Håndbold 28. oktober 2002 07:00
Mønsted/Sparkær - Sindal20-23 (11-12) HÅNDBOLD, 1. DIVISION VEST, KVINDER MØNSTED: Sindal fik effektivt vasket pletten fra forrige spillerunde - 16-34 mod Team Esbjerg - af, og gennem hele opgøret var recepten stærkt forsvarsspil krydret med høj klasse af Hanne Frandsen i målet og stribevis af kontraangreb. - Vi vandt en periode 8-1 i første halvleg og forandrede 7-4 i Mønsted/Sparkærs favør til 12-8 i eget favør. Det skete primært takket være en solid defensiv og kontraangreb, siger Sindal-cheftræner Søren Brink. Han var også tilfreds med Susanne Nielsens indsats som ny playmaker i de første 40 minutter. Hun var hentet op fra andetholdet til dette opgør. - Hun satte tempo på spillet og organiserede det godt uden selv at få sig skudt helt ind. I de sidste 20 minutter overtog Sanne Jensen pladsen, men Susanne gjorde det godt, fortsætter Søren Brink. Efter pausen misbrugte Sindal alt for mange chancer i fasen omkring 18-18 og 20-20, men holdet vandt de sidste syv minutter 3-0 takket være en fin holdindsats og en god moral. Hjemmeholdet forsøgte sig efter pausen med mandsopdækninger af henholdsvis Kristin Gudmundsdottir og Lotte Mellergaard, men det skaktræk afværgede Sindal.jeri Kampfakta: Stillinger undervejs: 5-2, 7-4, 8-12, 15-14, 18-18, 20-20. Mønsted/Sparkær: Mette Christensen 7, Anette Dalgaard 4, Karin Have, Maibritt Tang, Maibritt Hagedorn og Anni Jensen hver 2, Louise Ljungberg 1. Sindal: Kristin Gudmundsdottir 5, Lotte Mellergaard, Anne Mette Stausholm og Stine Aaen hver 4, Anette Nielsen 3, Sanne Jensen 2, Louise Simonsen 1. Udvisninger: Mønsted/Sparkær 4 - Sindal 3. Dommere: Anders Rasmussen og Martin Frederiksen. Tilskuere: 120.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...