Aalborg

Perfekt serie af Five O¿Clock-bowler

Charlotte Olsen - perfekt spil og maksimal score: 300 kegler.

Charlotte Olsen - perfekt spil og maksimal score: 300 kegler.

AALBORG:Charlotte Olsen fra Five O¿Clock satte kronen på værket, da Aalborg-klubben satte 17 point ind på kontoen i ligaen for kvinder, og kom et skridt nærmere sikkerhed i rækken. Hun præsterede undervejs den perfekte serie - 12 strikes på stribe - og opnåede dermed en score på 300. - Alle 12 slag sad lige i ¿lommen¿, sagde den 38-årige Five O¿Clock-spiller om sin første 300-serie. Rundens bedste Clock¿er blev dog Malene Christoffersen med et snit på hele 222 kegler pr. serie. Det unge talent Michelle Skriver Nielsen havde 202 i snit, Charlotte Olsen 201 og Janni Hedegaard 201. Clock¿ernes holdgennemsnit blev flotte 195, og det blev opnået til trods for afbud fra landsholdsspilleren Lotte Houbo Pedersen, som dog meldes klar til de to sidste runder. Dem kan Five O¿Clock-mandskabet nu gå ind til i bevidsthed om, at de har 13 points forspring til holdene på nedrykningspladserne. Cimbrer holder teten I mændenes liga er det fortsat Aalborg-mandskabet fra Cimbrer, som topper. De hentede 19 point og holder et forspring på 10 point til nærmeste rival, BK Skive. Cimbrer spillede med et holdsnit på 208 kegler, med Morten Christoffersen som topscorer med 214 i snit. Morten Levandovski 210, Anders N. Jensen 207, Mikael Brændeskov 207, Michael Bai 206 Martin Wozny 206, og unge Jesper Hedegaard med 204 understregede det fine stade, Cimbrer-mandskabet har. mingo