Perlen i Det Caribiske Hav

Mærk historiens vingesus på Fidel Castros ø og nyd verdens bedste rom og cigarer

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søg og du skal finde de lækreste bounty-strande på Cuba. Her er der gang i den på stranden ved byen Trinidad, der ligger på sydkysten.

Vive la revolucion. De små cubanske piger og drenge i syv-otte års alderen kan i sandhed deres lektie udenad og nærmest råber slagordene adskillige gange som en slags provokation mod os. Gruppen af skolebørn er vel på omkring 30 unger, og de er alle iklædt den obligatoriske skoleuniform. Pigerne i røde nederdele og røde shorts til drengene. Endvidere bærer børnene hvide skjorter og et blåt tørklæde om halsen. Her i den tidlige og alligevel varme morgenstund venter de - sammen med alle os andre - på at komme ind på Moncada-kasernen i byen Santiago de Cuba, som i dag gør fyldest som revolutionsmuseum. Og da rollingerne for alvor har spottet vores gruppe - der i sagens natur oser langt væk af turister og måske endda amerikanske af slagsen - så skal vi altså lige have sejrshyldesten med. Vi skal nemlig ikke glemme, at vi er på deres ø. Se det er Cuba i dag. Man kan vel også sige: Se det er også Cuba i dag! Amerikanske dollargrin For den caribiske ø er så mange ting og på mange måder svær at sætte i bås. Man kan meget kortfattet sige, at Cuba er et overflødighedshorn af alt, som man ikke finder andre steder i verden. Historiens vingesus klæber unægteligt til øen - det gælder både fortid og nutid - der kan bryste sig af f.eks. salsaen, myten om Hemingway, rom, cigarer, ufatteligt smukke kvinder, amerikanske dollargrin i hundredvis i gaderne i hovedstaden Havana foruden adskillige bounty-strande overalt på øen for slet ikke at nævne ikonerne Che Guevara og Fidel Castro selv. Det eneste Cuba ikke kan byde på er f.eks. varer, beklædning og luksusartikler, som "verdensturisten" af i dag er vant til at finde på snart sagt alle turistmål på hele kloden. Her kan cubanerne dog ikke være med. USA's effektive handels- blokade mod Cuba har igennem årenes løb sat sine spor. Fashionable modebutikker er en by i Rusland. Men hvorfor dog kere sig om noget så materialistisk og egentligt ligegyldigt, når man nu har alt det andet på øen. Forandringens vinde Man skal tage derover nu, mens tiden så at sige stadig "står stille", og alt er ved "det gamle". For når først Fidel Castro er død og borte, så vil der uvægerligt komme til at ske ting og sager på den solbeskinnede ø, som af mange betragtes som perlen i Det Caribiske Hav. Selv om Fidel på grund af sygdom nu har overladt roret, magten og præsidentposten til sin 76-årige bror, Raúl, så vil der alligevel om føje år komme til at blæse "forandringens vinde" over Cuba i det samme hæsblæsende tempo som de talrige orkaner, der hvert eneste år plager øboerne halvt ihjel. Og det uanset om Raúl Castro og generalstaben vil det eller ej. Som turist er det ikke svært at komme i snak med cubanerne. Befolkningen er helt generelt meget venlige, smilende, imødekommende, hjælpsomme og altid parat til en god snak og udveksling af informationer. Og meget naturligt er specielt de yngre cubanere parate til at åbne op for drømmeposen med visionerne. For dem er politik ikke helligt. Salsa i døgndrift Så drop bare ind på én af de talrige salsa-barer, værtshuse, spillesteder eller restauranter, hvor der nærmest i døgndrift spilles salsa, rap, reggae, rock and you name it, og i tilgift kan man næsten ikke undgå at falde i snak med de lokale. Og jeg skal hilse og sige, at den cubanske ungdom er drevet af præcis det samme brændstof, som også er drivkraften for unge i Vesten. Det kan godt være, at generationerne skal modnes - men se blot på hvordan det gik Muren i det dengang delte Tyskland. Personligt har jeg altid sværget til hoteller med en central beliggenhed i det pågældende lands hovedstad. Mit hotel under mit ugelange besøg i Havana, Hotel Telegrafo, med adresse på Esquina de Calle Prado y Neptuno, kan dårligt nok ligge mere centralt i forhold til alt, hvad der er værd at gå efter i Havana. Hotellet ligger nærmest midt på pladsen Parque Central, der i øvrigt huser en stor statue af nationalhelten Josè Martís. Og det imponerende bygningsværk Capitolio - der er en kopi af kongresbygningen i Washington i USA - ligger kun nogle ganske få hundrede meter væk i sydlig retning. Min yndlingsgade - eller strøg om man vil - blev Calle Obispo, der også kun ligger fire-fem minutters gang fra hotellet. Det er en gågade, som fører østpå ned mod havneområdet og en række ganske udmærkede restauranter. Daiquiri og Hemingway Foruden hyggelige barer og spillesteder finder man også den verdensberømte bar og restaurant La Floridita, som slet og ret betegnes som forfatteren Ernest Hemingways tilflugtssted, når han skulle nyde sin favoritdrink "daiquiri". Stedet er i dag en kultbar og et "must" med hensyn til steder, som skal aflægges et besøg, når man nu alligevel har fundet vej helt over til Havana. Den traditionelle, hvide cocktail - hvor hovedingredienserne er hvid rom, maraschino, sukker, citron foruden masser af knust is - fås nu også i en rød version med jordbærsmag. - Hold jer til den hvide, er mit råd.