Pernille Blume videre til semi i 100-meter fri

Den 19-årige svømmer Pernille Blume klarede sig videre til semifinalerne i 100-meter fri i 14. bedste tid.

Pernille Blume videre til semi i 100-meter fri

Pernille Blume svømmede sig lige nøjagtig videre til semifinalerne i 100-meter fri ved langbane-VM i Barcelona.

Den 19-årige dansker kvalificerede sig i 14. bedste tid og er dermed blandt de 16 svømmere, som skal i bassinet igen torsdag aften.

Det virker højst usandsynligt, at Blume klarer sig videre til VM-finalen, hvor der kun er plads til de otte bedste.

Pernille Blume blev noteret for tiden 54,88 sekunder, hvilket er godt halvandet sekund langsommere end australske Cate Campbell, der satte hurtigste tid i de indledende heats.

Den forsvarende verdensmester i disciplinen, danske Jeanette Ottesen, stillede ikke til start i 100-meter fri, da hun i øjeblikket arbejder på en ny crawl-teknik. Det betyder, at Ottesen har valgt at satse på 50-meter butterfly i Barcelona.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.