Pernille Harder er årets spiller i Tyskland

Sportsmagasinet Kicker har kåret Pernille Harder som den bedste kvindelige fodboldspiller i Tyskland.

WOLFSBURG:Danmarks største kvindelige fodboldstjerne, Pernille Harder, fik søndag en fornem pris.

Således blev Wolfsburg-anføreren kåret som årets kvindelige fodboldspiller i Tyskland.

Det er sportsmagasinet Kicker, der står for kåringen og indsamler stemmer fra tyske sportsjournalister.

- Jeg er meget stolt over at blive valgt som årets fodboldspiller. Det er særligt en stor ære, fordi det er første gang, at en udenlandsk spiller får prisen, siger Pernille Harder til Wolfsburgs hjemmeside.

Harder har spillet en fremtrædende rolle og har stor andel i sæsonens The Double. Hun blev da også topscorer i Bundesligaen.

- Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, der har en stor andel i, at jeg for anden gang blev ligatopscorer, siger Harder.

Søndag aften kan klubben så fuldende et fornemt hattrick i Champions League-finalen. Her venter franske Lyon, der har vundet turneringen de seneste fire sæsoner.

Også hos herrerne kårede Kicker årets bedste, og her fik Bayern Münchens Robert Lewandowski prisen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.