Håndbold

Pernille Kjær fik Idrætslederpris

Håndboldspilleren overrasket under håndboldskole

Sparekassedirektør Villy Sørensen overraskede Pernille Kjær under den årlige håndboldskole med Idrætsprisen. Privatfoto
Sparekassedirektør Villy Sørensen overraskede Pernille Kjær under den årlige håndboldskole med Idrætsprisen. Privatfoto

VISSE: Visse IF´s 23 årige håndboldtræner Pernille Kjær har modtaget Nordjyske Service Sparekasser Idrætslederpris. Sparekassedirektør Villy Sørensen fra Dronninglund Sparekasse overraskede Pernille midt i den årlige håndboldskole og overrakte hende prisen. Prisen består af 6000 skatttefrie kroner, et diplom og æren.

- Pernille har gennem Aalborg Træner Akademi gennemført håndbold divisionstræneruddannelsen samt DIF diplomtræneruddannelsen. De seneste tre år har hun varetaget DGI’s håndboldskole. I perioden er skolen gået fra 80 til 200 deltagere, og hun har stået forrest i DGI’s projekt Håndbold tilbage til folkeskolen, begrundende Villy Sørensen valget af Pernille Kjær som årets modtager.

- Sideløbende har hun trænet ungdomselitehåndbold i Visse IF og Aalborg DH. Hun har haft ansvar for udvikling af pigespillere hos Aalborg DH, og hun har selv spillet U16 og U18 liga i Aalborg DH, og de sidste to år som en del af Aalborg DH´s ligatrup.

Pernille Kjær er i april 2014 valgt til ”Talentprojekt Q” – et samarbejde mellem DIF, SVØM, DTF og DHF. Et treårigt udviklingsforløb for udvalgte kvindelige trænere, og hun er ansat som talenttræner i DHF i område vest (Jylland). Hun bliver her den første kvindelige talent-træner i det regi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden