Pernille Larsen: - En tom følelse

Skuffelsen var til at få øje på efter Danmarks bronzenederlag på 15-16 til Rumænien.

Stefan Holmager Larsen,
Pernille Larsen spillede med en knugende sorg. Foto: Scanpix
Håndbold 20. december 2010 00:29

- Vi har bare kæmpet så godt igennem hele turneringen, og vi ville bare så gerne have den bronzemedalje med hjem, så det er lidt en tom følelse, lyder det fra den nordjyske bagspiller Pernille Larsen efter nederlaget. Mens angrebsspillet mod rumænerne langt fra var til metal, har danskerne særligt hele vejen frem til turneringens semifinaler leveret fremragende spil, og derfor er bagspilleren ikke i tvivl om, at hun og de andre danske spillere nok skal komme oven på igen. - Lige nu er vi skuffet, men når vi lige får det hele på afstand, tror jeg, at vi kan kigge tilbage på det som en kæmpe oplevelse, og noget vi vil huske i rigtig mange år - en turnering, der bare har været rigtig god, og hvor vi virkelig har spillet noget godt håndbold, siger Pernille Larsen. Nordjyden, som til daglig slår sine folder hos fynske HC Odense, har dog ikke fået meget spilletid i de otte danske kampe ved turneringen, så oveni den glippede bronzemedalje, kan hun også se tilbage på en december måned som bænkevarmer. - Det har været lidt svært, ikke at spille så meget, men jeg har lært rigtig meget, og jeg er bare så glad for at være kommet med, og ja, jeg er sgu ligeså skuffet som de andre over ikke at stå med en bronzemedalje, siger Pernille Larsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...