Personale brugte magt 38 gange

Kommunen er tilfreds med "det lave antal magtanvendelser" på ældrecentre og handicapinstitutioner

Ældre og handicappede ved botilbud i Mariagerfjord Kommune er i fjor 38 gange blevet udsat for magt fra personalets side, fordi de var til fare for andre, eller fordi de modsatte sig pleje. Det viser en årsberetning om indberetninger af magtanvendelser, som byrådet har på dagsordenen, når det mødes torsdag aften. Sundheds- og omsorgsudvalget har allerede set på sagen og anbefaler, at byrådet tager indberetningerne til efterretning. Udvalget mener nemlig, der er grund til at udtrykke tilfredshed med "det lave antal magtanvendelser". Ikke et stort antal Her er udvalget på linje med den administrative chef på området, Peer Heitmann: - Antallet af magtanvendelser er ikke stort, når man sammenligner det med, at der er cirka 300 ældre i vores plejecentre og cirka 75 handicappede i botilbud, mener Peer Heitmann.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.