Tyverier

Personale fangede butikstyv

En butikstyv blev tilbageholdt afpersonalet i Kvickly Xtra i Nørresundby tirsdag aften, men en medgerningsmand havde held til at stikke af. Opdateret kl. 21.30

To butikstyve blev snuppet på fersk gerning hos Kvickly Xtra i Nørresundby tirsdag aften kl. 17.42. Tyvene var i færd med at bryde et skab op fyldt med elektronik, da personalet opdagede dem. Personalet fik fat i den ene butikstyv, som blev holdt tilbage, indtil politiet nåede frem. Det lykkedes for den anden tyv at stikke af fra stedet i en rød Mazda 323. Den anholdte tyv blev løsladt efter endt afhøring. Politiet har endnu ikke fået fat i medgerningsmanden.