Frederikshavn

Personale med fantastisk engagement

De 2500 kroner skal bruges til at feste for. Den daglige leder af Solsikken, Inger Lise Søndergaard ses i midten. foto: kim dahl hansen

De 2500 kroner skal bruges til at feste for. Den daglige leder af Solsikken, Inger Lise Søndergaard ses i midten. foto: kim dahl hansen

FREDERIKSHAVN:Det var en stor dag, da personalet på fritidshjemmet Solsikken fik årets Omtanke - en handicappris, som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI Frederikshavn står bag. Spar Nord Bank i Frederikshavn sponsorerer gaven på de 2500 kroner, og overrækkelsen foregik i går i bankens lokaler. 12 handicappede unge gav sammen med personalet en sang som tak for prisen, og så blev der ellers spist kage og drukket sodavand. I begrundelsen for, at prisen i år havnede hos Solsikkens personale, hedder det blandt andet: ”De skal have prisen for deres fantastiske arrangement, deres empati for de unge, handicappede mennesker, deres altid gode humør og deres evne til at tage individuelle hensyn. De har skabt en institution, som virker som et hjem. Der er hyggeligt og højt til loftet i mere end en forstand.” Personen, der har indstillet Solsikken til en pris, er mor til en handicappet søn, der har sin daglige gang på fritidshjemmet.