Aarhus

Personfejl bag datakaos

ÅRHUS:Det var en personlig fejl fra en nyansat, der 13. oktober var årsag til, at alle hospitaler og psykiatrien i det tidligere Århus Amt samt Hospitalsenheden Vest blev ramt af et 10 timer langt datanedbrud af de større. Nedbruddet ramte de elektroniske patientjournaler samt booking af undersøgelser og ordination af medicin. En ny medarbejder fik ved en fejl slettet nogle kritiske filer, hvilket forårsagede nedbruddet. Hændelsen skyldtes især utilstrækkelig oplæring. /ritzau/