Personlige billeder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et par turkise vaser binde maleri og resten af stuen sammen.

Henriette Martens i Frejlev er en af dem, der har benyttet sig af Trine Ottosens evner. - Egentligt bestilte vi et maleri til trappeopgangen, fordi vi i over et år har ledt og ikke rigtigt kunne finde et, vi brød os om, fortæller Henriette Martens, der sammen med gemalen endte med at købe to malerier af Trine Ottosen. - Vi så et af Trines færdige malerier og syntes ret godt om det, fortæller Henriette Martens. Ingen af Trines billeder hænger i trappeopgangen. Det gør derimod på Trine Ottesens opfordring billedet, der oprindelig hang ved spisebordet. Her hænger nu i stedet et halvanden gange to meter stort maleri med ”lyt til mig” på fransk flankeret af to ugler, som Trine Ottosen havde derhjemme. - Men det passer perfekt til Henriette og Lars’ hjem. Heldigvis var de enige, smiler Trine Ottosen, mens Henriette Martens føjer til: - Jeg slet ikke forestillet mig så stort et maleri. Og nu ser det ud som om, det er malet til væggen. Et bestillingsbillede i turkise farver til trappeopgangen passede efter familiens mening bedre til stuens hvide vægge den lidt rå, mørkebrune lædersofa, hvor et par små turkise vaser på sofabordet binder det hele sammen. - Jeg vil gerne finde sofapuder i samme farver, men det er svært, kommer det fra Henriette Martens, der ikke tøver med at kalde Trine Ottosens billeder for kunst. - Hvad er kunst? Det er jo afhængig af smag. For mig er det kunst, fordi billederne passer til vores stil, påpeger Henriette Martens, der godt kunne finde på igen at bestille et billede, der er designet til netop hendes hjem. - Det er fedt med et billede, der er lavet til dig personligt.