Personlige erfaringer

Aalborg 21. september 2002 08:00

SKAGEN: - Jeg har selv prøvet at skulle indlægges akut. Det tog fem minutter. Når man vedtager den nye plan får vi mindst 60 kilometer til den nærmeste akutte modtagelse i Hjørring. Det kommer til at tage halvanden time. Det sagde Susanne Lennert i et indlæg på borgermødet, og hun fortsatte: - I får ikke lov til at lukke vores sygehus. Det kommer til at koste liv og førlighed. Min opfordring skal være, at vi taster 112 fremover - lad amtet betale. - Min mand havde kræft. Han fik lov at ligge den sidste tid herhjemme med indlæggelse på sygehus nu og da. Minna Hansen fortalte om sine personlige erfaringer med sygehuset (tidligere omtalt i NORDJYSKE). - Jeg er villig til at spare på hvad som helst for at vi kan bevare vores sygehus. Jeg håber for jer amtsrådspolitikere, at I har et stærkt hjerte og gode lunger - og at hovedet er i orden, så I kan træffe den rigtige beslutning, sagde Minna Hansen. Lean Madsen sagde: - Når amtet kan bruge 22 millioner af vores amtsskattekroner på kulturhus i Aalborg, synes jeg også godt man kunne lade vores sygehus være. toen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...