Perspektivløs lappeløsning

Da regeringen for en rum tid siden nedsatte en skattekommission, aktiverede det to spørgsmål hos tænkende borgere.

VK-SKATTEPOLITIK:Da regeringen for en rum tid siden nedsatte en skattekommission, aktiverede det to spørgsmål hos tænkende borgere. For det første: Kan vore folkevalgte ikke tænke selv og agere ud fra deres politiske overbevisning? For det andet: At den tidligere særdeles røde skatteminister Carsten Koch blev gjort til formand for skattekommissionen tændte nogle advarselslamper, for hvordan skulle netop han kunne medvirke som fødselshjælper for en borgerlig liberal skattereform? Svarene på de to spørgsmål er så småt ved at tage form, efter at dagbladet Børsen af uransagelige årsager har kunnet offentliggøre, hvad det er for dybsindige tanker, bemeldte kommission har brugt en masse tid på at tænke. Svaret på det første spørgsmål er, at de folkevalgte via skattekommissionen har skaffet sig et – om end særdeles utroværdigt – alibi for at gennemføre endnu en skattereform uden perspektiv og uden en indbygget løsning, der kan medvirke til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Svaret på det andet spørgsmål ligger i de løsningsmodeller, der helt utidigt er lækket til offentligheden. Det danske skattesystem vil fortsat være gennemsyret af en ødelæggende og initiativlammende socialistisk tankegang. At hæve grænsen for at betale topskat fra 347.000 til 380.000 er ganske enkelt til grin. Det betyder, at ganske almindelige gennemsnitslønmodtagere fortsat skal betale den ”rigmandsskat” eller ”misundelsesskat”, som vi i en globaliseret virkelighed har så hårdt brug for at komme af med for at kunne fastholde og tiltrække højt uddannet arbejdskraft. Topskatten sænkes fra 63 pct. til 54 pct. - javel! – Det er da bedre end ingenting, men mere end halvdelen af den sidst tjente krone hos halvdelen af befolkningen tilfalder fortsat det offentlige, så vi beholder vores verdensrekord med verdens højeste topskat. Er det virkelig, hvad borgerligt liberale skattevisioner rækker til i 2009? Hertil kommer, at en væsentlig del af gevinsten forsvinder, fordi staten som sædvanlig giver med den ene hånd og tager med den anden. Den praksis har man sikret sig fortsætter ved at gøre Carsten Koch til formand for skattekommissionen. Naturligvis skal boligejerne – de har det sandelig også som blommen i et æg i øjeblikket (!) – endnu engang have beskåret deres rentefradrag. Kørselsfradraget skal også beskæres eller måske helt fjernes. Enhver ved, hvad det betyder. Mindre mobilitet på arbejdsmarkedet og yderligere forstærket tendens til affolkning af landområderne såmænd! Hertil kommer beskæring af en række andre lønmodtagerfradrag m.v., som peger i retning af ikke en lettelse af den samlede skattebyrde, men en skatteomlægning. Og så har statsministeren og ministeren for godt og dårligt vejr – også kaldet klimaministeren – jo allerede frafaldet den holdning, at tidligere socialistiske regeringers indførsel af grønne afgifter er identisk med røde skatter. De røde skatter er nu blåstemplet som vejen til at frelse verden fra en klimakatastrofe, så hvem betaler ikke gladeligt CO2-skatter set i det skræmmende, men efter alt at dømme falske og forløjede perspektiv? Al Gore er den nye klimapave og danske politikere, der desværre nu også tæller den borgerlige regering, hans nikkende biskopper. Tilbage står en hær af seriøse videnskabsmænd og forskere, som ikke kan komme til orde i debatten, fordi politikerne har taget en lille del af videnskaben som gidsel. En af nyhedsudsendelserne i tv for få dage siden bragte et interview med en økonom. Hans udmelding var lige så velgørende enkel, som den var rigtig: Man behøver såmænd bare at fjerne topskatten. Det løser alle grundlæggende problemer og giver ikke staten noget markant provenutab. En sådan enkel og jordnær visdom har imidlertid ikke nogen let gang på Christiansborg…! Her sværger man efter alt at dømme fortsat til perspektivløse lappeløsninger.