PesionsSelskaberne er alle i "grønt lys"

5. september 2002 08:00

Den seneste tids aktiekursfald har givet anledning til blæst om pensionssektoren, men ingen af de arbejdsmarkedspensionsselskaber der hører under PensionsSelskaberne, er i problemer af den grund. Det skriver PensionsSelskaberne, der står bag B&A Pension, B&T Pension, HTS Pension og PKS Pension, i en meddelelse onsdag. Investeringsafkastet i de fire selskaber er - naturligvis - også negativt påvirket af aktiekursfaldet, men valutaafdækning, reduktion af aktiebeholdningerne og gode afkast på obligationerne har begrænset tabene, oplyser PensionsSelskaberne. Selvom det tegner til et dårligt år, er alle selskaberne i såkaldt "grønt lys", hvilket betyder, at alle selskaberne kan tåle aktiekursfald på yderligere 30 pct. eller mere, pointeres det. Kursfaldene på aktierne betegnes som "meget ærgerlige". Det er dog vigtigt samtidig at minde om, at konsekvenserne af faldet på aktiemarkederne i år trods alt ikke er større, end at et eller to år med normale investeringsafkast vil indhente det tab, som indtil videre har kendetegnet 2002, og effekten på alderspensionerne vil derfor være begrænsede, konstateres det. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...