Pessimismen er Nordjyllands fjende

NORDJYLLAND:Den udbredte nordjyske pessimisme for fremtidens erhvervsliv er en stopklods, som begrænser den udvikling, der er behov for i regionen. Pressen og politikkerne står i kø for at udbrede budskabet om globaliseringens grimme ansigt, hvor arbejdsplads efter arbejdsplads flyttes til lavtlønsområder, mens Nordjyllands arbejdsløshed vokser og vokser. Senest ramte pessimismen også forsiden af Børsen mandag den 7. februar 2005. Dermed blev pessimismen for Nordjylland for alvor national. Pessimismen er ved at få karakter af en selvopfyldende profeti, som på sigt kan få langt større konsekvenser end den negative side af globaliseringen. Pessimismen er livsfarlig, fordi den forvrænger det sande billede af regionens udvikling og dræber lysten til nye initiativer hos de iværksættere, som er nødvendige for fremtiden. Hvem vil starte eller finansiere en virksomhed i en region, som i den grad præges af et dystert billede af fremtiden? Problemet er, at frygten for fremtiden er overdrevet. Frygtens fokus betyder, at de gode nyheder bliver til mindre historier. Dette forstærker den forkerte og negative opfattelse af Nordjyllands muligheder i fremtiden. Denne kronik skal bidrage til at få pessimismen banket tilbage, så vi i regionen kan genvinde den fornuftige optimisme, som kendetegnede 90'ernes Nordjylland. Nordjysk efterslæb Nordjylland er et udkantsområde i kraft af den geografiske placering i landet - langt fra hovedstadens økonomiske styrke og langt fra grænsen til Europa og den øvrige omverden. Traditionelt har dette betydet, at regionen har haft en højere arbejdsløshed end resten af landet, hvor arbejdsløsheden fast har ligget et par procentpoint over landsgennemsnittet. En af årsagerne skal findes i, at uddannelsesniveauet er lavere end i resten af landet. Overgangen fra landbrugssamfund til industri- og informationssamfund er kommet senere end i andre dele af landet. Nordjylland er dermed bagud i den opkvalificering, som dominerende dele af Danmark har gennemgået de seneste årtier. Det betyder, at regionen har en af landets største andele af ufaglært arbejdskraft. Men det betyder ikke, at erhvervsudviklingen nødvendigvis behøver at have trange kår. Vi står blot over for den udfordring, at vi gradvist må øge opkvalificeringen af vores arbejdskraft. Kandidater mangler job Aalborg Universitet har ikke tidligere uddannet så mange dygtige kandidater som nu. En undersøgelse har understreget, at en stor del af de uddannede kandidater ønsker at blive i regionen efter endt uddannelse - også selvom de oprindeligt kommer fra andre regioner. En stor del søger deres første job i Nordjylland, men flytter efter forgæves søgning til eksempelvis hovedstadsområdet, hvor jobmulighederne er bedre. Det nordjyske erhvervsliv er på den måde ikke gearet til at optage universitetets produktion af kandidater. Med de positive briller på kan man sige, at det faktum, at nyuddannede akademikere forgæves forsøger at bidrage til regionens erhvervsliv, udgør et ikke ubetydeligt potentiale for nordjysk erhvervsudvikling, som andre regioner sukker efter. Kan vi i højere grad end tidligere udnytte denne ressource, så kandidaterne ikke flytter væk, vil det være til stor gavn for udviklingen af vore virksomheder. Højteknologisk boom I starten af 90'erne gik det for alvor op nordjyderne, at den trådløse kommunikationsindustri var i kraftig vækst. Erhvervsstrukturen taget i betragtning var det uventet, at en klynge af højteknologiske virksomheder kunne opstå i regionen. En række dygtige iværksættere har skabt denne klynge gennem en serie af virksomhedsstiftelser fra 70'erne og frem. Det daværende SP Radio (nu Thrane & Thrane Aalborg) var den eneste virksomhed på daværende tidspunkt, men nogle medarbejdere fra virksomheden ville starte for sig selv, hvilket blev startskuddet til en massiv knopskydning op gennem 80'erne og 90'erne. Da klyngen var på sit højeste, var der omkring 50 virksomheder og ca. 4000 ansatte. Nu er antallet faldet, men der er stadig godt 40 virksomheder og ca. 3000 ansatte, hvoraf en stor del er ingeniører. Det svarer til omkring syv procent af regionens godt 40.000 (i 2003) beskæftigede i fremstillingsindustrien, hvilket gør kommunikationsindustrien til en af de største enkeltstående industrier i regionen. Livskraftig industri I de gode gamle dage i 70'erne og 80'erne var store dele af produktionen af det trådløse udstyr placeret i regionen. Med den nylige lukning af Flextronics i Pandrup er dette historie. Nu drejer det sig 100 procent om udvikling af kommunikationsudstyr, hvor virksomhederne er dele af multinationale selskaber eller underleverandører til dem. Det er for alvor blevet en global industri, hvor det endelige produkt har en lang historie bag sig fra mange forskellige dele af verden. De nordjyske virksomheder er velfungerende aktører i det globale netværk, og klyngen lever rent faktisk i bedste velgående. Den er mange gange i historien blevet stemplet som uddøende og som et afsluttet eventyr. I 2001 ramte den globale IT-krise også Nordjylland. Det betød, at et par virksomheder i klyngen måtte dreje nøglen om samtidig med, at svenske Ericsson trak sine aktiviteter ud af regionen. Samlet set betød disse lukninger og tilbagetrækninger ikke det store i det samlede billede, for de ansatte blev hurtigt hyret af de øvrige virksomheder. Dertil kommer, at nogle af Ericsson's tidligere ansatte i regionen stiftede nye virksomheder og f.eks. blev underleverandører til deres tidligere arbejdsgivere. Dette var også tilfældet for nogle ansatte hos f.eks. Siemens Mobile og Nokia. Disse positive reaktioner på krisen blev glemt i den almene offentlighed. Nye initiativer blev iværksat for at finde regionens levebrød i fremtiden. "Hvad skal vi dog gøre nu, hvor mobileventyret er slut?". Denne opfattelse af klyngen lever desværre stadig i bedste velgående. Det har langt fra hold i virkeligheden. Ganske vist er produktionen gradvist forsvundet, men denne udvikling har kendetegnet klyngens omstrukturering i mere end ti år. Dette har selvfølgelig påvirket antallet af ansatte betydeligt, men antallet af virksomheder vidner om, at der stadig er masser af grøde i klyngen. Det har været meget kendetegnende, at klyngen har vokset sig igennem mange kriser i den globale industri. Når en af de gamle virksomheder er blevet truet af lukning, har de ansatte udnyttet muligheden for at skabe nye virksomheder, hvor de har kunnet drage nytte af tidligere tiders positive og negative erfaringer. Dermed er klyngen vokset nærmest i kraft af kriserne. Det er og bliver positivt for regionen, at klyngen stadig er til stede og er i live. Tak til iværksætterne Det meste bemærkelsesværdige ved den trådløse kommunikationsindustris opståen i Nordjylland er, at den netop opstod her. Det kan vi i dag takke de mange iværksættere i klyngen for. I 90'erne betød den offentlige opdagelse af klyngen, at den nordjyske selvtillid steg et par takter. Vi kunne skabe noget i Nordjylland, som kunne ses, ikke bare i resten af Denmark og Europa, men også i resten af verden, på trods af, at vi ikke selv troede på det. Pessimismen havde nemlig haft ret godt fat også i fattig-80'erne, hvor kartoffelkuren havde sat sit solide aftryk på erhvervsklimaet i Danmark. Den gamle industriby Aalborg var i starten af 80'erne præget af, at mange af de gamle industrivirksomheder gradvist lukkede. Denne udvikling er sandsynligvis ikke passeret fuldt ud endnu, men sammenligner vi Aalborg i dag med dengang, kan mange vist ikke være uenige i, at Aalborg er på vej i den rigtige retning. Byen har klaret denne omstilling. Når en gammel industrivirksomhed er lukket, har andre virksomheder været dygtige til at ansætte en pæn del af de fyrede medarbejdere. Bedre end frygtet I juni 2004 lukkede Danish Crown i Nørresundby, hvilket betød, at 472 medarbejdere mistede deres job. Tidligere på måneden kunne Nordjyllands Radio, godt et halvt år senere, fortælle, at 311 af disse allerede har fået nyt job, mens 34 er gået på pension eller efterløn. 127 mangler stadig et nyt job. Det er gået bedre, end mange havde håbet på før lukningen. Kigger vi længere tilbage, har vi set det samme. Eksempelvis i forbindelse med lukningen af værfterne i Nordjylland eller den massive udflytning af tekstilarbejdspladser fra Herning-området. Andre virksomheder har taget over, og medarbejderne har hurtigere end forventet fået nye job. Men det er desværre lettere at skaffe nye job til mandlige specialarbejdere end kvindelige. Derfor går der sandsynligvis væsentlig længere tid inden pigerne fra Flextronics er i arbejde igen. Dette kunne være et område, hvor amtet og de pågældende kommuner kunne sætte ekstra ind i forhold til opkvalificering og genplacering. Ligeledes er det klart, at Hjørring har mistet meget i forhold til, at flere virksomheder har drejet nøglen i byen inden for en kortere periode. Dette betyder naturligvis, at det bliver sværere og tager længere tid at få genoprettet situationen. Men budskabet er, at det - uden at være blåøjet optimist - kan komme til at gå væsentligt hurtigere, end vi frygter. Det er stadig for tidligt at opgive. Gode nyheder glemmes Et af de største problemer med pessimismen er, at de positive nyheder bliver glemt. Et godt eksempel på en serie af positive udmeldinger om regionens økonomiske tilstand er den kvartalsvise måling af erhvervsklimaet, som Nordjysk Konjunkturbarometer foretager ud fra telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af nordjyske virksomheder. I gennem længere tid har barometeret kunne berette om positive udviklinger (både faktiske og forventede) i de nordjyske virksomheder. Disse undersøgelser, som ellers understreger, at Nordjylland er i fremgang, har spillet en mindre rolle i medierne på det seneste i kraft af den stigende pessimisme. I undersøgelsernes resultater er det svært at få øje på den udbredte pessimisme, som er dominerende i den almene offentlighed. Det nordjyske konjunkturbarometer repræsenterer endda det samlede billede af Nordjylland og ikke kun de store virksomheder, som er lukket på de seneste. De små bærer væksten Beskæftigelsesministeriet kunne for nogle uger siden fremlægge en undersøgelse af jobskabelsen i Danmark. Resultatet understreger, at man i højere grad skal kigge på de mindre virksomheder, når man eksempelvis vurderer Nordjyllands erhvervssituation. Jobskabelsen i gennem de seneste 20 år er primært sket i mindre samt i nye virksomheder. Det er især her potentialet for udvikling og jobskabelse ligger. Disse undersøgelser er med til at understrege, at det er fejlagtigt udelukkende at fokusere på de store virksomheders helbred. Grund til stolthed Pointen med denne kronik er at bidrage til en begravelse af den nordjyske pessimisme. Vi har noget at være stolte af i regionen, og fremtiden ser såmænd ikke så dårlig ud, hvis vi forstår at udnytte mulighederne rigtigt. Vi har et stærkt universitet, som repræsenterer forskning i topklasse og uddanner tusindvis af kvalificerede kandidater. Det giver muligheder, som mange andre regioner ser langt efter. Det nordjyske mobileventyr har vist os vejen til succes på internationalt niveau. Vi kan og skal udnytte vores muligheder og se positivt på fremtiden. Kun det kan bane vejen for et Nordjylland med vækst og lavere arbejdsløshed. Det er her mulighederne ligger. Vi er nødt til at værne om de iværksættere og initiativer, som findes i regionen. En mere positiv indstilling til regionens fremtid vil have en positiv effekt på lysten til at skabe job og velstand i regionen. For hvorfor skulle en iværksætter starte virksomhed i en region i såkaldt dyb krise?